Kjole og hvidt

Når du skal til de finere fester kan et jakkesæt være ganske fint. Men hvis du vil gøre lidt ekstra ud af din påklædning, er kjole og hvidt det helt rigtige.

Med hvid butterfly, åbentstående jakke med lange skøder, hvid vest og to striber på bukserne bliver det ikke meget finere. Det er det ultimative sæt til mænd.

 

Den helt ekstraordinære påklædning

Kjole og hvidt er noget af det fineste, mænd kan påføre sig til festlige begivenheder. Men derfor kan man heller ikke altid tage kjole og hvidt på, da det ikke er alle begivenheder, hvor det hører sig til. Det skal kun være til, når det skal være helt ekstraordinært.

Til bryllupper er kjole og hvidt et oplagt valg, da der ikke findes meget finere begivenhed end et bryllup, hvor to sjæle forenes for altid. Til et bryllup har kvinderne også deres fine, lange kjoler på, så mændene kan også iføre sig sit stiveste puds.

Som tommelfingerregel skal kjole og hvidt kun bruges til større fester, men undtagelser kan selvfølgelig laves. Det er en god idé at være opmærksom på dresscoden og de andre gæster, så du ikke står som den eneste i sættet.

Specielt til bryllupper skal du overholde dresscoden – du må ikke være finere klædt end gommen!

At finde en sæt i høj kvalitet

De fleste der har ledt efter kjole hvidt sæt i Danmark ved, at mulighederne er relativ begrænsede og få. Der er stor forskel på at handle tøj og så finde forhandlere, der er specialister lige på det område. Det kan derfor være en svær opgave og vi kan godt afsløre, at du finder de bedste udbydere i København.

En af disse er Herrernes Magasin med David K i spidsen, der har en butik på Nørregade i København, hvor du helt sikkert kan finde et stilfuldt kjole og hvidt sæt til mænd.

 

Kendetegn: Hvid butterfly, vest og to striber på bukserne

Det er ikke sikkert, du er helt kendt inden for festtøj, men kjole og hvidt har mange kendetegn, så det burde ikke være så svært at spotte. Der hører altid en hvid butterfly med, hvilket har ført til det engelske navn ”white tie”, på grund af den obligatoriske hvide sløjfe.

Udover den hvide butterfly hører der også altid en vest til sættet, og bukserne har altid to striber. Vesten er traditionelt hvid, hvilket giver god mening i forhold til navnet, men den er også set i sort i blandt andet Frimurerlogen.

Jakken har lange skøder, skjorten er hvid med stivet bryst og ofte knækflip og sokkerne er sorte, så de ikke skiller sig ud fra bukser og sko. Der følger altid laksko med til kjole og hvidt.

Selve traditionen kommer oprindeligt fra England, hvor det var hverdagstøj i byen omkring år 1795. Først i 1850 og fremefter blev kjole og hvidt kun benyttet som påklædning til finere fester.