Smoking til mænd

Du har set det i alle filmene, når James Bond render rundt i sin smoking og nedlægger skurke og damer på stribe. Du behøver dog ikke have ”License to kill” for at kunne bære en smoking overbevisende. Faktisk er den et populært og oplagt valg til fester i den lidt finere ende af skalaen.

Oplagt valg til bryllupper og fødselsdage

Mange vælger at tage smokingen på, hvis de skal til runde fødselsdage eller bryllupper, og den er også et oplagt valg til begivenheder som disse. Traditionelt skal det kun bruges til festlige begivenheder efter 18, så et eftermiddagsbryllup eller en formiddagsfødselsdag er egentlig ikke begivenheder, hvor smokingen burde indgå.

Det er dog ikke noget mange går meget op i længere, men engang var smokingen en jakke, som herrerne tog på efter middagen, når de skulle ud og ryge, så de kunne skåne deres kjole og hvidt. Deraf kom navnet ”smoking jacket”, som senere er kommet til at hedde en smoking på dansk.

Den stammer oprindeligt fra slutningen af 1800-tallet. Henry Poole lavede eftersigende den første smoking til prinsen af Wales i 1865. Amerikanerne fejrede dog i 1986 hundredeåret for smokingen, da den engelske mode ikke nåede til USA før 1886, hvor James Potter tog en model med hjem til Tuxedo Park i New York. Derfor hedder en den også ”tuxedo” på amerikansk.

Kendetegn ved smoking

En smoking er ofte lavet af sort uld og har tit revers i satin eller silke. Knapperne skal være slået af samme stof som jakken og kan enten være enkeltraded eller dobbeltraded. Det vil sige, at der enten er en eller to række knapper i jakken.

Der bæres altid hvid skjorte til, mens jakken under sydligere himmelstrøg godt kan være hvis frem for den traditionelle sorte, som vi kender fra de fleste film. Dertil kan mænd bære en bowlerhat eller en homburg, som er en formel hat lavet af filt.

I Skotland svarer ”Highland dress” til en smoking. Her har man en kilt på i stedet for bukser, som kan se en smule mærkeligt ud, men ikke desto mindre anvendes til finere selskaber helt ligesom en smoking. Kronprinsesse Marys far havde dette outfit på til brylluppet med Kronprins Frederik.

Tjek også vores side om jakkesæt.